Penge og forbrug

(100 rupees = 12 kroner)

Vi er uvant rige her i Indien. En risplukker eksempelvis tjener rundt regnet 100 rupees om dagen, hvilket vi har fra en søn af risbønder. Sønnen arbejder nu i turistbrancen, der er noget mere lukrativ. Eksempelvis gav vi ham 500 rupees i drikkepenge efter to dages sindssyg sød opvartning, med mad, lange gåture og samtaler om alt hvad vi havde lyst til.

Gratis

Pris for at stå op klokken 6 og gå ned til floden sammen med gudedyrkende indere i Hampi: Gratis

Transport er billigt i Indien.

En natbillet med køjesenge ti fem koster knap 700 rupees.

En taxa fra Palolem i det aller sydligste Goa til Mandrem i det nordligste (knap fire timer) kostede 1200 rupees.

Vi kører i Ambassador-bil med chauffør fra Cochin til et elefanttempel to timer væk. Videre ned til en badestrand for at dase eftermiddagen væk. Chaufføren venter og kører os hjem til aftensmad i Cochin. Pris for indisk luksus-bil med chauffør hele dagen 1500 rupees.

En bommuldsskjorte syet på bestilling i Hampi kostede 150 rupees. Det tog ham kun lidt mere end en time at sy skjorten.

Et kæmpe sengetæppe i handlavet patchwork blev handlet ned fra 4000 til 2000 rupees af Julian, der er så glad for sin handel.

Den bedste talli jeg endnu har fået fik jeg i Mysore i en frokost-kantine for ansatte i et større kontorkompleks. Inklusive limonade, lassi og en liter flaskevand kostede det hele 50 rupees. 30 for maden og 20 for vandet men det er også meget billigt.

Hele familien på fem spiser normalt aftensmad inkl. drikkevarer for 500-600 ruppes og så frådser vi.

Billigste overnatning var i Hampi hvor vi fik to dobbeltværelser for 800 rupees tilsammen. Det kan godt gøres billigere hvis man er til det. Men vi har besluttet ikke at skrabe bunden sammen med de små.

Dyreste overnatning indtil nu er i Cochin hos Jenny i Le Royal. Her bor vi i to værelser i en kæmpe luksusvilla. Hendes kok laver fantastisk god mad og tager specielle hensyn til ungerne. Da vi ankom i går havde han eksempelvis lavet sandwich med kyllingesalat til alle. Ganske uhørt i Indien ellers. Jenny er en midaldrende rig indisk kvinde, der ved siden af sit andet hus har bygget dette minipalads som hun åbner for rejsende. Hun og hendes mand Jose spiser med os når de er hjemme og deres tjenestefolk hjælper os med alt praktisk. Meget classy det hele og en herlig pause fra vores lettere slidte rygsæk-image. Samlet pris per overnatning for to store dobbeltværelser med A/C, 15 kvm badeværelser og walk in closet, balkon 7000 rupees. Og dette inkluderer natruligvis også morgen og aftensmad.

Pakke på 7,5 kilo sendt med skib hjem til Danmark. 1300 rupees. Indhold: Stor rund stålkrukke fyldt op med overskudstøj, bøger og mindre indkøbte indiske tørklæder og den slags.

Lædersandaler: 200 rupees.

En times internet fra 15 til 135 rupees. (Det er dyrest på hotellerne).

Avis: 3 rupees

Chokolade pind-is: 10 – 20 rupees

Coffee/Chai i toget: 5 rupees

Samosaer i toget: 3 for 10 rupees

Lækre krydrede linsebøffer serveret i gammel avis: 3 for en tier.

Rebecca pjaskede med vand på en legeplads og blev gennemblødt. Christina løb ud på gaden og købte et sæt nyt og tørt tøj til hende i en lille gadebassar. Pris for rigtig flot indisk tunika med bukser og matchende tørklæder: 2 sæt for 400 rupees – kunne nok være handlet længere ned.

Færgen fra Ernakulam til Fort Cochin 2.5 rupees per voksen og 2 rupees per barn. Total for familie på 5 omtrent halvanden krone. Men spild ikke tiden med at tage til Fort Cochin der er blevet total smadret af turismehustlere. Det er ikke som for ti år siden, siger Christina. Vi vendte om på hælen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s