Sydindiske togture #1 (Hupli – Mysore)

Det multimyldrende tog er ved at gå til ro. Chai-manden, der hele dagen højlydt har messet chai-chai-coffee-coffee, kommer diskret forbi nu, og jeg må have endnu en sødt skud til 5 rupees.

Vinduerne er stadig åbne bag træmmerne og lyden af langt tog og duften af tusinde indere, mad og tropelandskab er bedøvende intens. Vi er de eneste fremmede indslag på toget.

Jeg finder pandelampen frem og vil læse lidt i min knaldroman her i øverste køje centimeter under tre raslende ventilatorer.

Jeg finder et tyndt bomuldstæppe frem. Familien sover. Christina ligger på køjen under mig sammen med Rebecca, Julian skråt neden for sammen med Theodor for at han ikke falder ud. Det er et ret stort offer taget i betragtning at køjerne er lidt over 50 cm brede og langt fra er designet til at ligge i ske i.

Jeg kigger på familien. Drikker chai. Kigger ned af toggangen på de mange forskellige tæpper og måder at indrette sig på på de små brikse. Der står sandaler over alt og forbavsende lidt bagage i forhold til vores mængder af rygsække og tasker. Inderen rejser let, men alle har alligevel varmere tæpper med end os. Vi er på vej op i højderne og mange har uldne nathuer på.

En indisk mand på måske 55 år i køjen under mig tager sin skjorte af og bruger fem minutter på at folde den sammen. Hans kone på briksen overfor rækker ham tavst en natskjorte. Han får også en pille og en flaske vand. Sluger det og sidder lidt. Bøvser et par gange og lægger sig ned på siden under et uldent tæppe.

Bogen kan ikke konkurrere med en tur op og ned af gangen. Jeg nikker til de endnu vågne. Om natten er vi alle indere og der er intet sted i verden jeg hellere vil være lige nu end i dette nattog fra Hupli til Mysore. Med lukkede øjne og et smil på læben lader jeg en bemærkelsesværdig følelse af tryghed gennemstrømme mig.

2 responses to “Sydindiske togture #1 (Hupli – Mysore)

  1. Det er på tide at jeg reagerer på alle jeres vidunderlige breve. Det er virkelig dejligt at læse om alle jeres spændende oplevelser og at fornemme hvor godt i alle har det trods udfordringer her og der. Jeg har nydt brevet om The Fawlty Towers og den dejlige togtur til Mysore. Jeg glæder mig till at høre hvordan morgenen oprendt. Det har også været rigtig trygt at modtage Christinas SMSer. Vi vil forhåbentlig være i kontakt i forb, med julen. Kærlig hilsen farmor og farfar

  2. Lige der på det nattog fra Hupli til Mysore, er jeg lige ved siden af dig Daniel, imens familien sover og toget rumler igennem natten.

    “Dagen i går er historie, dagen i morgen er et mysterium, men dagen i dag, er en gave” Citat – Kung Fu Panda

    De varmeste tanker fra Asta, Magnus, Mette og Lars

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s