Sydindiske togture #3 (Coimbatore – Alleppey)

Jeg springer ned fra perronen på stationen i Mellapalayem og krydser i mørket flere togskinner på vej mod et svagt oplyst skur, der vist fungerer som billetkontor. Jeg er på jagt efter nogle sæder på toget mellem Coimbatore til Alleppey og har hørt, at der går flere tog den retning. Nu vil jeg have plads på et dagtog næste dag. Nogle siger turen tager fire timer. Andre fem eller seks.

Efter en kort kamp i kø, siger manden bag lugen, at jeg ikke kan bestille billetter til toget fra hans luge. Billetterne skal bestilles i Coimbatore. Lige inden jeg bliver presset ud af køen igen siger billetmanden, at reservationskontoret i Coimbatore har åbent til midnat.

Vi tager toget fra Melapalayem og ender i Coimbatore klokken 22. Kontoret lukkede for to timer siden.

Der er et hav af billige guesthouses og hoteller bag stationen i Coibatore. Vi vælger to værelser i et af dem og falder omkuld.

7.30 næste morgen står jeg foran reservationskontoret og bliver belært om at jeg ikke kan reservere sæder på et tog samme dag som det kører. Jeg skal ned til billetlugen, der ligger et helt andet sted i bygningen.

Køen foran billetlugen er ikke skræmmende lang. Måske 20 personer. Der er 15 luger ved siden af hinanden, og den vi står foran er den eneste der har åbent.

Pludselig smækker en trælåge i for næsten af den forreste i rækken, og lugen lukker for betjening. Køen går i panik og løber sidelæns til højre og venstre. I de første sekunder som række, snart efter som klump.

En luge åbner fire luger nede til højre. Alle styrter derhen og klumper sammen foran det lille hul til billetterne.

Folk skændes nu højlydt om hvilken plads de havde i den foregående kø. Ingen rokker sig og salget er midlertidigt gået i stå.

To minutter senere er en ny kø etableret og jeg får billet.
Af en eller anden årsag sælger billetdamen kun sleeper class billetter. Det er også i orden og prisen er 220 rupees for alle fem, men jeg havde håbet at overraske Christina og ungerne med en 2’nd class aircon til den lidt lange tur. Rebecca skal også lave lektier så det går ikke noget hvis vi får en plads at sidde. Men det kan åbenbart ikke lade sig gøre.

– Prøv at opgrader i toget, siger damen.

Toget afgår 8.30 fra en endnu ukendt perron, og jeg henter de andre fra hotellet.

Klokken er 8.15 og informationen ved ikke hvilken perron toget kommer ind på. Vi er nervøse fordi vi ikke har sædereservationer.
En betjent kommer over til os og spørger hvor vi skal hen. I det hele taget vrimler det med politi på stationen, hvilket nok er en reaktion på terrorangrebene i Mumbai to uger siden.

Han spørger også i informationen og kommer til forskel fra os tilbage med et svar; at vi skal vente på perron 3.

Vi står på perron 3 og har købt 15 mælkebrikker med chokolade, pistage og cardemommesmag samt en avis. Mælkene koster 10 rupees stykket.

Flere mennesker bliver spurgt om de ved noget om toget 2115 til Alleppy, der kommer helt oppe fra Delhi af og slutter i Trivandrum. De fleste svarer at vi står rigtigt her på perron 3. Tidspunktet er de lidt uenige om men det skal nok komme.

Klokken er 8.45 og jeg går tilbage til informationslugen i endnu et forsøg.

– Ja, det tog afgår fra perron 2 lige om lidt. Jeg skal skynde mig derover, lyder anbefalingen.

Det gør vi så med rygsække, poser og unger hængene efter os. Jeg kigger lidt missundeligt på et mindre indisk rejseselskab, der afslappet slændrer af sted med to kulier foran sig, hver med stabler af kufferter på hovederne.

Vi kommer på toget og der er god plads. Alt er godt. Chaimanden kommer og vi skåler snart efter i fem søde morgenchais. Vi griner over hvor svært det kan være at få en simpel information men vi har igen klaret at få et sæde på en indisk strækning og det er det det handler om. Rebecca finder PSP’en frem, Julian læser Shantaram.

Vi bestiller togets frokosttilbud til senere (en lidt sjasket men spiselig talli til 48 rupees) og falder i snak med en ung fyr på nabosædet. Dette er hans anden dag på sædet. Han har været til søsterens bryllup i Delhi og er nu på vej tilbage til jobbet i receptionen på et fem stjernet hotel i Trivandrum.

Brylllupsbilleder bliver vist rundt.

En far med sirligt overskæg og guldbriller med en seksårig søn i hånden står pludselig blandt os og kigger og smiler. Det er stadig morgen og der er overskud til alt. Vi forsøger at falde i snak på meget gebrokkent engelsk. Manden og sønnen skal til et bestemt Hara Krisna-tempel i en eller anden fejring.

Han får vores navne og vores land. Et til lejligheden indkøbt verdenskort bliver hevet frem og vi peger på Skandinavien. Manden sætter sig ned men samtalen løber ud. Vi begynder alle at læse men manden bliver siddende.

En time senere går manden og sønnen. Maden ankommer og pludselig står manden der igen nu med sin kone og en lille pige på ét år. God dag god dag og så videre og så videre frem mod Alleppey.

2 responses to “Sydindiske togture #3 (Coimbatore – Alleppey)

  1. Det er lidt hårdt kun at skulle køre i tog fra Trekroner til Horsens og uden hverken chai-mand eller thali efter at have læst det her. Hvad tog angår, så har turen til København med 8.09 været helt forfærdelig i de sidste mange uger med kæmpe forsinkelser, aflysninger osv. Glasruderne i de nye læskure på perronen kommer først til februar. Alt i alt: Tog kører bare bedre i Indien. Nyd det, så længe det varer. Vores reservenaboer virker søde nok, de har hverken larmet eller klaget, huset står endnu, og i går mødte jeg Felix, som også så ud til at have det fint. Hav en fortsat god orlov, nyd Indien. Rigtig mange varme (selv om I sikkert har nok af det) julehilsener fra Lise, Poul, Jacob og Jonathan.

    • Kaere Poul, Lise, Jacob og Jonathan

      Haaber i har haft en god jul og at sneen daler blidt i Danmark. Jeg har overhovedet ikke tjekket hvad vi gaar glip af hjemme saa i mine droemme er alt naturligvis den hvide idyl.
      Vi har sendt en pakke til Jer med luftpost saa den boer vaere hos Jer om en god uges tid, hvis ellers den slipper igennem. Den er fuld af krydderier fra Kardamommebjergene hvor jeg fik en god deal hos Lords Spices.
      Halvdelen er til faelleshuset og halvdelen er til jer. (Der er fire-fem kilo i alt saa der boer vaere nok til alle).
      Enkelte smaating er der vist tre af saa vidt jeg husker og i de tilfaelde vil jeg gerne have den sidste tredjedel til min mor. Eksempelvis er der tre pakker kanel (smag lige paa det engang, det er helt vildt), og jeg mener ogsaa at der er tre gange safron, samt en god bunke vanilje der nok kan splittes i tre.
      Alt andet deler i bare op i to og beholder halvdelen som en beskeden julegave fra os som tak for at i lige kigger til hoejre og tjekker at vinduerne er hele endnu.

      Vi ses
      Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s