Julian og stenhuggerne i Mahabalipuram (Mamallapuram)

Mamallapuram er Indiens stenhuggerby. Alle former for sten fra isaer den nordlige del af landet bliver koert hertil, hvor de bliver hugget til diverse skulpturer af indiske guder, dyr og andet godt.

Byen huser 3000 stenhuggere, og fra solopgang til solnedgang hoerer man lyden af sten, der bliver hugget.

En af de foerste dage her moedte vi en fyr, der har et stenhuggeri. Han spurgte, om Theodor og Rebecca ville hugge i sten. Ja tak, og snart sad de paa trappestenen, hvor de var igang med at forvandle sten til den fineste delfin og et smukt firben.
Imens boernene var dybt optagede af deres arbejde sad jeg der under markisen og noed en chai, mens jeg i ro og mag kunne observere forbipasserende tiggere, sigoejnere, indiske og vestlige turister, aber, hunde, koer og geder.

Julian hoerte om den hyggelige stenhugger og fik julelys i oejnene. Han ville hugge sin egen chillum 🙂 Hvad kan man sige til det? Godt min dreng, se at komme i gang. Nu har han i to dage arbejdet paa noget, der faktisk efterhaanden ligner et smukt roer til noget sjovt tobak med sirlige tegninger af Ganesh og Shiva uden paa.

I mellemtiden er Julian blevet bedste venner med fyrerne fra stenhuggeriet, som i aften har inviteret ham hjem til familiemiddag i en naerliggende landsby. I aftes gik de sammen paa druk…(det der med at indere ikke maa drikke, hvis de vil genfoedes som noget rart, er der ikke saa mange der gaar op i…) paa en indisk smugkro, hvor Julian saa var den enste eneste hvide der nogensinde havde vaeret der. ..

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s