Farvel til landsbyen (Fra Kattapakam til Tranquebar)

Den maaske bedste kyllingebiriyani jeg har smagt. Sikken en faellesspisning.

Den maaske bedste kyllingebiryani jeg har smagt. Sikken en faellesspisning.

 

 

 

 

I morges blev vi endnu en gang vækket af vanvittig høj musik fra templet lige nede af stien. Højtaleren vender mod vores soveværelsesvindue, der har været lukket i tre uger af samme grund.

 Kyllingebiriyani til landsbyen tilberedt over baal.

 

I morges gled lyden ind i min drøm og jeg sværger, at det lød om mit første besøg hos Saxobank, den gang jeg var i praktik som journalist på Børsen og banken endnu blot var en halvsmart samling valutahandlere oppe under loftet bag Møntergade. Dengang skrattede kurserne ud af en billig højtaler, og som med tempelmusikken i morges krævede et hvert personligt udbytte vist nok, at man har sans for støjen.

 

Dertil er jeg dog ikke nået hverken med pengesager eller tempelstøj i Kattapakam.

 Men jeg savner allerede stedet.

 

Jeg savner det at cykle i mit eget tempo forbi grøntsagshandlere på beskidte tæpper direkte på jorden. Eller at hilse på ungerne langs vejen, der alle råber uncle, uncle og når ungerne var med: hi Thero. Hi Thero, hi Becca, uncle, uncle. Christina var aunty. Julian var mini-uncle.

 Julian er I øvrigt faldet til i sine dothies og bare tæer. Nu går han nærmest ikke i andet end det blafrende stykke lændeklæde som alle indere på disse kanter går i. Bukser er et særsyn i Kattapakam og dem går uncle i.


 Vi kom godt ud af det med tre australiere på børnehjemmet og smuttede en tur til Mammalapuram for at æde os mætte (for en gang skyld) og for at få en øl (for en gangs skyld) og for bare at se noget andet end fiskerbygdens palmehytter.

 

Første gang vi kom til Mammalapuram, tænkte jeg, at det var en lidt skrællet lilleputby. Forleden, efter et par uger i Kattapakam, syntes Mamalapuram nærmest som en livlig købstad. Vi stod af bussen og hilste straks på et par lokale, som genkendte os fra første besøg. Det var helt hjerteligt, hvilket mest må tilskrives Julians evne til at knytte venskab med de unge drenge i byen. Julian lærte nogle gutter at kende og har besøgt dem på egen hånd, mens vi har været på børnehjemmet. Han tog selv bussen derop og sov hos en af dem på en rullemåtte i et lille værelse på stranden og brugte sin dothi som tæppe. Der skal nok komme en backpacker ud af ham.

 

Dette er en festlig tid at være i Tamil Nadu og vi har lige gennemlevet tre dages Pongal, der er høstfesten (og vist nok et slags nytår). Andre steder i Indien er dette den vildeste fest, ifølge rejsebøger jeg har læst. I vores landsby var de største begivenheder begrænset til en kæmpe fællesoprydning af affald foran Tsunamihusene, hvilket virkelig også var påtrængt, samt en stor fælles kyllingenbiryani nede i Lions Club-fælleshuset hvor trehunderede blev bespist fra et par kæmpegryder. Biryanien blev tilberedt over bål lige foran børnehjemme fordi de ikke accepterer kød inden for murene. Lad det være sagt med det samme, den biriyani var fantastisk god og er allerede på programmet til hjemlige middage i vores eget fælleshus i Trekroner. Vi sad på gulvet i lange rækker med ryggen mod hinanden og spiste af papir-palmeblade. En danselærer sad ved siden af mig og sagde at Rebecca har et klassisk danseransigt.

Vi holdt også vores egen fest, hvor jeg lavede en kyllingefrikassé serveret på et leje af jazz.

I Chennai var jeg faldet over en fantastik cd med Oscar Peterson og Milt Jackson og her må jeg lige indskyde at Spencer Pallace ikke skuffer hvis man har lidt kriller i shoppinggenet. Spencer Pallace er som en blanding af Fields indrammet i forfalden marmor iblandet indisk bazar.

 

Lidt sydpå I Pondicherry faldt jeg over en vandvittig dyr flaske hvidvin og på gaden i Kattapakam købte Theodor og jeg vores første levende kylling med hvide fjer og rød kam. Den vejede 1,8 kg levende og lidt mindre da vi ti minutter senere hentede den på huggeblokken plukket og renset. Den var uvandt kropsvarm, da jeg løftede den over i cykelkurven, men smagte som alle andre fantastisk kyllinger efter at have simret i vin, tomater, hvidkål, hvidløg og rødløg og timevis af kærlighed og mundsavl. Det blev et festmåltid.

 

Disse linjer er skrevet med Dansborg til højre, den bengalske bugt ret forude og resterne af den danske guvernørbolig i ryggen.

 

Vi er i Tranquebar, hvor vi igen har sprængt budgettet for at bo på Kronprinsen af Danmarks værelse i det nyrestaurerede hotel Bungalows on the Beach. Det er lækkert og med 5000 rupees (plus 12,5 % skat) det dyreste ophold endnu. Man kan også bo på Hotel Tamil Nadu lige ved siden af. Lidt mindre luksuriøst. Til gengæld koster dobbeltværelserne med to ekstra opredninger blot 900 rupees og man kan spise og bruge poolen hos os. Men vi trængte til et par bløde madresser og lidt omsorg.

 En ting var at sige farvel til et par ugers nøjsomhed (vi fik ikke kyllingefrikassé hver dag!). En andet og ikke ubetydeligt forhold var det, at vi havde siddet i busser i fem timer i går. Først en bus til Pondicherry (61 rs for hele familien). Denne bus kender vi og ved efterhånden at man ikke dør af at ligge i overhalingsbanen selvom en lastbil, en Ambassador samt to auto rickshaws nærmer sig side om side. Det er blot et spørgsmål om at hornet virker og at chaufføren træder på speederen. Jeg må indrømme at jeg ikke helt ved hvordan det lykkes at klemme så mange enheder forbi hinanden på de smalle veje. En dag åbner jeg øjnene og studerer det ved selvsyn.

 

Derefter en bus der kørte os endnu længere ud på landet en man tror muligt. Vi er i Tamil Nadus spisekammer. Her er frodigt og grønt og bare godt hvis man ser bort fra vejene, hvis bump op igennem bagsædet på bussen truede med at vække Christinas discusprolaps til live igen. Det var så vandvittig en bustur at det nok bedst kan sammenlignes med at rulle sidelæns ned af et stenet bjerg i en metaltønde. Hurtigere og hurtigere gik det på smallere og mere og mere bumlede veje. Bagenden er naturligvis heller ike stedet at være men der sad familien alligevel side om side.

 

Om Tranquebar er der blot at sige, at det er et dejligt sted. Stedet er ved at blive renoveret (blandt andet med hjælp fra Bestseller Fonden). Vi har været oppe i den første danske lutheranske kirke i Indien bygget af F4. Her er en dansk kirkegård (Nygade kirkegård).  Her er Dronningensgade og Kongensgade (der dog er blevet til Queens- og Kings-street) og et hav af andre danske aftryk. Bygningerne og arkitekturen er enestående for Indien. Og så er der naturligvis danskere her der og alle vegne. Theodor har fundet sin første legekammerat på turen, Noa, der er på rejse med sin far og mor og storebror fra Vesterbro. Det viser sig naturligvis at Christina har mødt moderen Rikke tidligere i forbindelse men en artikel om Enghaveskolen som ungerne går på. Vi spiste sammen i går og mødes nok også i Tanjavur som vi kører til i morgen.

 

Det var i øvrigt kong Ragunatha Nayak af Tanjavur som Admiral Ove Giedde slog en handel af med i 1620 og fik ret til Tranquebar (Tharangambadi) efter forgæves at have forsøgt at indgå en aftale i Ceylon.

 

Alle er glade. Alt er godt og vi nyder Indien i fulde drag. Det er som om hele organismen har vænnet sig til Indien. Efter en kort periode, hvor jeg savnede vestlig mad savner jeg nu kun den næste himmelske paneer masala, roti, onion raitha and rice. Ingen er længere syge og alle strutter af sol og sundhed. Selv Christina er begyndt at sige: ”Denne ret er da ikke særlig stærk” og slubrer det hele i sig med højre hånd.

 I mine tanker er vi allerede ved at planlægge næste besøg til Indien. Vi vil mere og gerne nordpå men også tilbage til Tamil Nadu. Der er noget dejligt uturistet ved denne østkyst som man skal lede længe efter i Goa og Kerala.

 

Reklamer

3 responses to “Farvel til landsbyen (Fra Kattapakam til Tranquebar)

  1. Endelig kom den! Sedlen i postkassen om, at der var en pakke til afhentning på postkontoret. Navnet på afsenderen kan man læse på postkassen ved siden af. Men adressen var ny: Kalathiveetil, Vaduthala. P.O. Cochin 682023, Kerala, India. Wauw. Pakken på posthuset var også et nummer for sig. Smukt syet hvidt stof, og bedst af alt: Den dufter helt vildt af Indien. Det er en duft, der kan varme op under selv den køligste januardag i Trekroner og sætte lys på den kedeligste tågedis over søen foran husene. Jeg tager den op, og dufter til den en gang i mellem, når jeg kommer forbi. Og næste gang, jeg er chef i fælleshuset, så skal der nok komme noget af indholdet i gryderne! Det er de dejligste spices, og vi har brug for noget hot at varme os ved her. Når der er fællesspisning i Trekronerbo er der kun fyldt halvt på, en influenzaepidemi hærger Danmark for tiden. Jeg har ligget en hel uge, så syg som en af de høner, I kan se på udsalg i burene hos slagterne. Så det er med misundelsen i front, vi læser om de nye etaper på jeres rejse, men det er med stor glæde, når vi får pakker og mærker, at der tænkes på os i Indien.
    Poul, Lise, Jonathan, Jacob

  2. Det er jeg saa glad for at hoere. Jeg gaar i evig angst for at vores pakker ikke kommer hjem. Bare det at sende post herfra er et halvdagsprojekt. Men et sjovt et med indkoeb af foerst klaede siden skraeddertid, forsegling og saa endelig kampen med posthuset. Vi har sendt fem pakker nu, de fleste til Gitte og Soeren, der vist har modtaget en indtil videre. Vi ses om nogle uger og jeg glaeder mig til noget god mad. Selv gaar jeg og pynser paa at skabe den perfekte kyllingebiryani i faelleshuset. Maaske du vil give en haand.

  3. Kære Alle 5. Sikke et dejligt flow der er i jeres beskrivelser af turen, som jo lyder “enjoyable”
    . Skønne billeder af sunde Børn og afslappede voksne ( Familien sæføli ) og udtrykket af grundvarme i jeres ansigter. Her er det bare koldt og Gråhed i alle Nuancer. nok om det, glæder os på jeres vejne over At Backpacker genet vækkes til live i jer alle Mange kram fra Griffenfelderne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s