Category Archives: Christinas version

Indisk fyrvaerkeri for alle pengene

Vi fejrede nytaarsaften her i badebyen Mamallapuram, hvor der er saa dejligt, at vi har besluttet at blive i en uge, inden vi rejser videre til boernehjemmet paa soendag den 4. januar.
 
Aftenen fejrede vi med trylleshow og optraeden af en masse soede boern fra byens boernehjem. Læs resten

Reklamer

Se vores seje unger holde en krokodille

Har du mon nogensinde holdt en krokodille? Nej vel. Det har jeg heller ikke. Men det har Julian, Rebecca og Theodor. Læs resten

Julian og stenhuggerne i Mahabalipuram (Mamallapuram)

Mamallapuram er Indiens stenhuggerby. Alle former for sten fra isaer den nordlige del af landet bliver koert hertil, hvor de bliver hugget til diverse skulpturer af indiske guder, dyr og andet godt.

Byen huser 3000 stenhuggere, og fra solopgang til solnedgang hoerer man lyden af sten, der bliver hugget.

En af de foerste dage her moedte vi en fyr, der har et stenhuggeri. Han spurgte, om Theodor og Rebecca ville hugge i sten. Læs resten

Opkast mellem Kumily og Madurai

Ingen tigere i sigte i tigerreservatet Tekady i Keralas bjerge. Men masser af sjov med elefanter juleaften, som vi både vasker med kokosnøddeskaller, som vi ridder på gennem regnskoven, lige som Rebecca og Julian lærer at kravle op på ryggen af de fire meter høje elefanter uden hjælpemidler.

 

Som den store finale fik vi brusebad af elefanterne ved at sidde på deres ryg, hvorefter de pludselig oversprøjtede os med oceaner af vand fra deres snabler. Det er klart den sjoveste juleaften jeg har haft i mit liv. Læs resten

Så mødte vi julemanden

Julemaend i Kerala

Julemaend i Kerala

Glædelig jul.

Vi er i Kulily som er en lille turistflække i Keralas Kardemommebjerge – det hedder de. Vi har udsigt over junglen og burde se vildsvin, hjorte og fugle og den slags.

Og saa har vi fundet en cafe der faktisk laver spiselige pizzaer og pastaretter, saa her har vi bestilt bord til juleaften. Det kan naturligvis ikke kompencere for tabet af kalkun, brune og hvide kartofler, rødkål, surt, sovs, mandler, risalamande osv osv som vi bare savler lige nu. Men så prøver vi at komme igennem på anden vis. Jeg har naturligvis forsoegt at bestille en julekalkun men forgaeves. Saa godt som alle restauranterne er vegetariske – hvilken skaebne juleaften!

Vi har vin. Godt nok hjemmelavet af druer og palme-et eller andet. Og vi har ikke smagt den endnu. Men den er næsten rød og en gave var det i hvert fald.

Og så mødte vi julemanden i gaar. Og vi fik ham paa video. Nyd den lidt moerke film og vaer forvisset om at vi taenker paa alle vores venner og familie i Danmark. I dag savner vi jer lidt og ungerne nok lidt mere end det.

Vi ses dog snart.

Kaerlige julehilsner fra

Daniel, Christina, Julian, Rebecca og Theodor.

Indisk trafik – hold på hat og briller

Soendagstrafik lige efter kirketid. Vejarbejderne er aabenbart hinduister.

Soendagstrafik lige efter kirketid. Vejarbejderne er aabenbart hinduister.

209 dyt på 50 minutter. Det er det antal gange vores chauffør i vores hvide indiske Ambassor-car dytter på turen fra dagens strandtur og tilbage til Cochin. Julian og Daniel har sat sig for at tælle, hvor mange gange der bliver dyttet, efter at vi stadig efter tre uger ikke fatter en meter af, hvorfor trafikanterne dytter hvert femte sekund. Læs resten

Hvad sker der med Daniels oerer?

“How are you my friend. How are you today madam. You need taxi madam? You look tired madam, you need massage? Or maby a lemon-soda in my hut”.
Inderen er en venlig mand, som virkelig forstaar at tjene penge paa hvad som helst. Og saerligt her i Goa, hvor der er forholdsvis mange turister flokkes inderne om at traekke penge ud af os. Læs resten