Sydindiske togture #4 – Flugten fra Madurai

Jeg har ikke meget godt at sige om Madurai ud over, at servicen i rejsebiksen nede i West Perumal Maistry Street viste sig forholdsvis effektiv da det kom til stykket. Og det gjorde det efter blot én overnatning i et værelse med svampevækst på det evigt våde toiletgulv, sengelus og en selv for Indien ualmindelig kaotisk stemning.

En bedstemor sidder i støvet i kanten af gaden og arrangerer sine tre jasminkranse til håret, så godt hun kan. En sjælden turist bukker sig ned for at føle og måske købe en krans. Bedstemor smækker turisten en over lappen så hun aldrig glemmer det og genner hende væk. Læs resten

Reklamer

Opkast mellem Kumily og Madurai

Ingen tigere i sigte i tigerreservatet Tekady i Keralas bjerge. Men masser af sjov med elefanter juleaften, som vi både vasker med kokosnøddeskaller, som vi ridder på gennem regnskoven, lige som Rebecca og Julian lærer at kravle op på ryggen af de fire meter høje elefanter uden hjælpemidler.

 

Som den store finale fik vi brusebad af elefanterne ved at sidde på deres ryg, hvorefter de pludselig oversprøjtede os med oceaner af vand fra deres snabler. Det er klart den sjoveste juleaften jeg har haft i mit liv. Læs resten

Julebadet – Theodor protesterer

Så mødte vi julemanden

Julemaend i Kerala

Julemaend i Kerala

Glædelig jul.

Vi er i Kulily som er en lille turistflække i Keralas Kardemommebjerge – det hedder de. Vi har udsigt over junglen og burde se vildsvin, hjorte og fugle og den slags.

Og saa har vi fundet en cafe der faktisk laver spiselige pizzaer og pastaretter, saa her har vi bestilt bord til juleaften. Det kan naturligvis ikke kompencere for tabet af kalkun, brune og hvide kartofler, rødkål, surt, sovs, mandler, risalamande osv osv som vi bare savler lige nu. Men så prøver vi at komme igennem på anden vis. Jeg har naturligvis forsoegt at bestille en julekalkun men forgaeves. Saa godt som alle restauranterne er vegetariske – hvilken skaebne juleaften!

Vi har vin. Godt nok hjemmelavet af druer og palme-et eller andet. Og vi har ikke smagt den endnu. Men den er næsten rød og en gave var det i hvert fald.

Og så mødte vi julemanden i gaar. Og vi fik ham paa video. Nyd den lidt moerke film og vaer forvisset om at vi taenker paa alle vores venner og familie i Danmark. I dag savner vi jer lidt og ungerne nok lidt mere end det.

Vi ses dog snart.

Kaerlige julehilsner fra

Daniel, Christina, Julian, Rebecca og Theodor.

Indisk trafik – hold på hat og briller

Soendagstrafik lige efter kirketid. Vejarbejderne er aabenbart hinduister.

Soendagstrafik lige efter kirketid. Vejarbejderne er aabenbart hinduister.

209 dyt på 50 minutter. Det er det antal gange vores chauffør i vores hvide indiske Ambassor-car dytter på turen fra dagens strandtur og tilbage til Cochin. Julian og Daniel har sat sig for at tælle, hvor mange gange der bliver dyttet, efter at vi stadig efter tre uger ikke fatter en meter af, hvorfor trafikanterne dytter hvert femte sekund. Læs resten

Sydindiske togture #3 (Coimbatore – Alleppey)

Jeg springer ned fra perronen på stationen i Mellapalayem og krydser i mørket flere togskinner på vej mod et svagt oplyst skur, der vist fungerer som billetkontor. Jeg er på jagt efter nogle sæder på toget mellem Coimbatore til Alleppey og har hørt, at der går flere tog den retning. Nu vil jeg have plads på et dagtog næste dag. Nogle siger turen tager fire timer. Andre fem eller seks.

Efter en kort kamp i kø, siger manden bag lugen, at jeg ikke kan bestille billetter til toget fra hans luge. Billetterne skal bestilles i Coimbatore. Lige inden jeg bliver presset ud af køen igen siger billetmanden, at reservationskontoret i Coimbatore har åbent til midnat.

Vi tager toget fra Melapalayem og ender i Coimbatore klokken 22. Kontoret lukkede for to timer siden.

Der er et hav af billige guesthouses og hoteller Læs resten

Sydindiske togture #2 (Hospeet – Hupli)

Toget går klokken 16. Cheenu, vores chauffør, siger, at vi nok skal være der senest klokken 15 på trods af, at vi har pladsbilletter.

Vi venter på perronen og er udstillet for alle børn og voksne samt en flok aber.

Toget kommer klokken 16 siger manden i billetlugen. Klokken er nu 16.30 og ingen kan give svar på hvornår det egentlig ankommer.
Klokken er 17 og endnu en familie stiller sig op en halv meter fra Theodor og Rebecca, der sidder på hver sin rygsæk og stirrer på dem. Læs resten