Penge og forbrug i Sydindien

To voksne og tre børn (17, 8 og 5) levede i tre måneder for ca. 500 kroner per dag. Dette inkluderede overnatning, mad, transport og lidt tingeltangel på vejen. Tre af ugerne levede vi dog meget billigt på et børnehjem i Tamil Nadu.

Her er lidt om hvad ting koster

(100 rupees = 12 kroner)

Vi er uvant rige her i Indien. En risplukker eksempelvis tjener rundt regnet 100 rupees om dagen, hvilket vi har fra en søn af risbønder. Sønnen arbejder nu i turistbrancen, der er noget mere lukrativ. Eksempelvis gav vi ham 500 rupees i drikkepenge efter to dages sindssyg sød opvartning, med mad, lange gåture og samtaler om alt hvad vi havde lyst til.

GratisPris for at stå op klokken 6 og gå ned til floden sammen med gudedyrkende indere i Hampi: Gratis

Transport er billigt i Indien.

En natbillet med køjesenge ti fem koster knap 700 rupees.

En taxa fra Palolem i det aller sydligste Goa til Mandrem i det nordligste (knap fire timer) kostede 1200 rupees.

Vi kører i Ambassador-bil med chauffør fra Cochin til et elefanttempel to timer væk. Videre ned til en badestrand for at dase eftermiddagen væk. Chaufføren venter og kører os hjem til aftensmad i Cochin. Pris for indisk luksus-bil med chauffør hele dagen 1500 rupees.

En bommuldsskjorte syet på bestilling i Hampi kostede 150 rupees. Det tog ham kun lidt mere end en time at sy skjorten.

Et kæmpe sengetæppe i handlavet patchwork blev handlet ned fra 4000 til 2000 rupees af Julian, der er så glad for sin handel.

Den bedste talli jeg endnu har fået fik jeg i Mysore i en frokost-kantine for ansatte i et større kontorkompleks. Inklusive limonade, lassi og en liter flaskevand kostede det hele 50 rupees. 30 for maden og 20 for vandet men det er også meget billigt.

Hele familien på fem spiser normalt aftensmad inkl. drikkevarer for 500-600 ruppes og så frådser vi.

Billigste overnatning var i Hampi hvor vi fik to dobbeltværelser for 800 rupees tilsammen. Det kan godt gøres billigere hvis man er til det. Men vi har besluttet ikke at skrabe bunden sammen med de små.

Dyreste overnatning indtil nu er i Cochin hos Jenny i Le Royal. Her bor vi i to værelser i en kæmpe luksusvilla. Hendes kok laver fantastisk god mad og tager specielle hensyn til ungerne. Da vi ankom i går havde han eksempelvis lavet sandwich med kyllingesalat til alle. Ganske uhørt i Indien ellers. Jenny er en midaldrende rig indisk kvinde, der ved siden af sit andet hus har bygget dette minipalads som hun åbner for rejsende. Hun og hendes mand Jose spiser med os når de er hjemme og deres tjenestefolk hjælper os med alt praktisk. Meget classy det hele og en herlig pause fra vores lettere slidte rygsæk-image. Samlet pris per overnatning for to store dobbeltværelser med A/C, 15 kvm badeværelser og walk in closet, balkon 7000 rupees. Og dette inkluderer natruligvis også morgen og aftensmad.

Pakke på 7,5 kilo sendt med skib hjem til Danmark. 1300 rupees. Indhold: Stor rund stålkrukke fyldt op med overskudstøj, bøger og mindre indkøbte indiske tørklæder og den slags.

Lædersandaler: 200 rupees.

En times internet fra 15 til 135 rupees. (Det er dyrest på hotellerne).

Avis: 3 rupees

Chokolade pind-is: 10 – 20 rupees

Coffee/Chai i toget: 5 rupees

Samosaer i toget: 3 for 10 rupees

Lækre krydrede linsebøffer serveret i gammel avis: 3 for en tier.

Rebecca pjaskede med vand på en legeplads og blev gennemblødt. Christina løb ud på gaden og købte et sæt nyt og tørt tøj til hende i en lille gadebassar. Pris for rigtig flot indisk tunika med bukser og matchende tørklæder: 2 sæt for 400 rupees – kunne nok være handlet længere ned.

Færgen fra Ernakulam til Fort Cochin 2.5 rupees per voksen og 2 rupees per barn. Total for familie på 5 omtrent halvanden krone. Men spild ikke tiden med at tage til Fort Cochin der er blevet total smadret af turismehustlere. Det er ikke som for ti år siden, siger Christina. Vi vendte om på hælen.

Reklamer

6 responses to “Penge og forbrug i Sydindien

  1. Hej
    Jeg har læst om jeres tur til Indien. Det lyder rigtig spændene og som om i har en masse erfaring om det der nede, så tænkte lige om jeg kunne spørge om nogle ting:)
    Jeg skal nemlig 3 måneder til Indien til januar 2012 sammen med en veninde, vi er begge 20 år.
    De to første måneder skal vi lave frivilligtarbejde på et børnehjem i samme by som i gjorde, sjovt nok. Det sidste måned skal vi rejse rundt på egen hånd og se en masse. Vi kunne rigtig godt tænke os, at ende i Nordindien, men har ikke helt en ide om det er realistisk, at nå det på en måned med offentlig transport og med stop i forskellige bye på vejen for ca. 10.000 dkk.. måske du har en ide om det.
    Håber du kan hjælpe os.

    Med Venlig Hilsen
    Julie.

    • Hej Julie
      For det første bliver det en rimelig stor oplevelse at være på børnehjemmet i to måneder. I forhold til andre børnehjem jeg har set og hørt om er dette rigtig fint. Men du ved sikket at det ligger langt ude på landet – for alvor. Tamil Nadu som er staten hvor børnehjemmet ligger var min yndlings-delstat af dem vi besøgte og fra børnehjemmet kan i besøge mere livlige byer ind i mellem. I kan tage bussen til Pondicherry som har områder der minder om en nedslidt sydfransk havneby – og god mad og billig vin (i forhold til andre steder). Nord på er der ikke så langt til Mahabalipuram som er en badeby med mulighed for at slappe af på stranden og møde nogle turister. Og endelig er der Chennai. Det jeg prøver at sige at i i løbet af de to måneder får brug for at komme lidt ud en gang i mellem dels for at se andet end landsbyen ved børnehjemmet og for at møde andre og få ideer til hvor i skal tage hen. Det er jo et megaland og der er enorme forskelle på regionerne. Jeg har ingen erfaring med Nordindien ud over at jeg nok foretrækker det nordindiske køkken men maden sydpå er også dejlig. I kan sagtens komme rundt med offentlig transport (hold jer til toget!). http://www.indianrail.gov.in/cgi_bin/inet_srcdest_cgi_time.cgi Det tager eksempelvis ca. 36 timer at komme fra Chennai til New Delhi. Men nu ved jeg jo ikke hvad i har lyst til – om i vil op at trekke eller til storbyen, se templer eller bare slappe af. For mig er den fedeste storby altså Mumbai så hvis det er byen i vil til ville jeg krydse Indien i et par etaper og ende der med mindst en uge tilbage på Bentlys hotel.
      Hvis det er afslapning (hvilket er lidt svært at beskrive på indisk men det kan dog findes i mindre doser her og der) så er det Kerala og Goa i skal til. I Kerala er der også bjerge, naturparker, krydderier osv. Men Himmalaya er mod nord og der har jeg som sagt desværre ikke været endnu.
      Tillad mig at give et par råd dog. Vi rejste som familie med far, mor og tre børn. Dette var besværligt på en måde men lettere på mange måder tror jeg da vi som familie nok ikke virker som det letteste offer på gaden.. Jeg tror det kan være sværere for to unge piger at rejse i Indien og i skal forberede jer på at sige fra og trække grænser og holde sammen. Indien er et land hvor ens grænser bliver flyttet. Folk har et andet forhold til begrebet intimsfære end du vil være vandt til herhjemme. De går tæt på. Og om det passer eller ej så har jeg hørt fra nogle rejsende at det trods alt er lidt lettere at rejse i syd end i nord. Måske fordi der simpelthen er mere befolket i visse nordlige områder. Men tag ikke mit ord for det – dette er bare rygter. Tal med nogen der har prøvet det selv. Og endelig så er 10.000 kroner mere end rigeligt til jeres sidste måned. Så er der råd til rigtig luksus.
      God tur og hils på børnehjemmet.
      Daniel

  2. Jeg tror vores rejse bliver en god blanding af badeferie og ud og se an masse. Det er svært hvilke delstater man skal se, for der er så nonge, så det er rat lige at på nogle gode anbefalinger.
    Ja vi har godt tænkt over, at vi er to unge piger, men som du selv siger, hvis vi sætter grænser og er bevidste om det skal det nok gå.

    Tak for de gode råd det er helt sikkert noget vi kan bruge. Det kan være der kommer flere spørgsmål hen af vejen, så håber det er okay hvis jeg skrive igen.

    Julie

  3. Hej Daniel
    Jeg kom lige til at tænke på, hvordan i fant det børnehjemmet i var på. Var det igennem en organisation eller var det noget i selv fandt?
    Hilsen Julie

  4. Ann-karina Jensen

    Hej.
    Jeg/vi har mange gange været inde og læse om jeres tur, for at få inspiration. Vi (mor, 2 piger: 6 og 14 år) skal rejse til Indien d.3/12, lander i Mumbay og hvor vi glæder os. Har længe ledt efter det børne hjem hvor I var, måske I kan hjælpe mig med nogle oplysninger?
    v.h Ann-karina, Idun og Freja

    • Hej Ann-Karina
      Det børnehjem vi var på hedder Uluru Childrens home: Vi havde en rigtig god tid der men dog ikke uden problemer. Jeg er ikke sikker på om stedet er gearet til at modtage en familie men hvis du følger linket er der masser af information om mulighederne for frivilligt arbejde og de henviser også til alternativer. Børnehjemmet ligger på østkysten mellem Chennai og Pondicherry i et lille fattigt fiskerleje Kadapakkam (Googlekort koordinater: 12.262641, 80.002220). Børnehjemmet er drevet af den Indisk/australske NGO East West Foundation, der er grundlagt af Dr. Chandra der også leder børnehjemmet. Det var generelt et fint sted og børnene havde gode forhold alt taget i betragtning. Men stedet er ikke gearet til mange gæster. Jeg har mødt andre der har haft dårlige erfaringer med frivilligt arbejde på andre børnehjem i Indien hvor forholdene har været dårlige. Så det er vigtigt i god tid at tage kontakt det pågældende sted og lave klare aftaler. Held og lykke og skriv gerne hvad du finder ud af. Vi taler ofte om at tage tilbage igen – nu med lidt større børn.

      Kh
      Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s