Tag Archives: andamanerne

Vi lever endnu – blot uden elektricitet

Dage og uger er gået uden forbindelse til nettet og vi er helt vænnet fra at tænke over det efterhånden. Dertil skal lægges at min bærbare computer nu helt er stået af og at vi har måtte rive dens hjerte – harddisken ud af den for at redde vores utallige billeder. Endelig har jeg mistet simkortet til min mobiltelefon. Altså er vi stået helt af det elektroniske ræs.

Til gengæld har vi været i Paradis et par uger. Vi har dykket med havskildpader og akvariefisk i alle størrelser. Vi har set en verden under vand og er stadig mundlamme. Vi har drukket øl og spillet guitar ved bål. Vi har daset og dasket som var vi 20-aarige backpackers og vi har for et øjeblik trådt gevaldigt vande langt fra hverdag og indisk rejsetumult. Andamanerne er virkelig et besøg værd og mere om det meget snart.

Efter en 30 timers togtur fra ostkysten til vestkysten er vi nu i endnu et paradis nemlig shoppernes i Mumbai. Vi bor paa endnu et anbefalelsesværdigt sted nemlig på tredjesal med balkon over Oliver Rd paa Bently’s. Her har vi vel 25 kvm, mørkt parket, høje træpaneler, spisebord, senge nok, skabe, kæmpebalkon osv. Dejlig old school og lige i øjet til et par tusind rupees.

Her står verden ikke stille. Vi har været i Bollywood-film. Vi har været en dag i helvedet – Asiens største slum, hvilket var et velkommen hjem til jorden efter Andamanerne.

Alle har nu købt ny garderobe til de smalle tider der nu venter hjemme. I aften spiser vi vores sidste luksusanretning på Taj-hotellet og så skal vi vist til at pakke de sidste tasker.

Vi retter og opdaterer når vi kommer hjem. Tak for alle kommentarer. Vi skrives ved.

Kh

Daniel, Christina, Julian, Rebecca og Theodor.

Reklamer