Tag Archives: dagbog

Hustlere #2 (The Chennai Twister)

To dage i Chennai på et udemærket trippelværelse i et slidt muslimsk kvarter i Triplicane. Hotel Paradis kræver 700 rupees for os alle fem og det er rimeligt for et nyt værelse, tv og rent toilet/bad minus brus da brusehovedet ligger i håndvasken. Men sådan en detalje bliver faktisk ikke længere bemærket af hverken ungerne, Christina eller jeg.

Julian dag to morgen: ”Hvor er bruseren”

Os: ”Brug spanden og kom nu i gang. Vi skal af sted.” Læs resten

Sydindiske togture #4 – Flugten fra Madurai

Jeg har ikke meget godt at sige om Madurai ud over, at servicen i rejsebiksen nede i West Perumal Maistry Street viste sig forholdsvis effektiv da det kom til stykket. Og det gjorde det efter blot én overnatning i et værelse med svampevækst på det evigt våde toiletgulv, sengelus og en selv for Indien ualmindelig kaotisk stemning.

En bedstemor sidder i støvet i kanten af gaden og arrangerer sine tre jasminkranse til håret, så godt hun kan. En sjælden turist bukker sig ned for at føle og måske købe en krans. Bedstemor smækker turisten en over lappen så hun aldrig glemmer det og genner hende væk. Læs resten

Opkast mellem Kumily og Madurai

Ingen tigere i sigte i tigerreservatet Tekady i Keralas bjerge. Men masser af sjov med elefanter juleaften, som vi både vasker med kokosnøddeskaller, som vi ridder på gennem regnskoven, lige som Rebecca og Julian lærer at kravle op på ryggen af de fire meter høje elefanter uden hjælpemidler.

 

Som den store finale fik vi brusebad af elefanterne ved at sidde på deres ryg, hvorefter de pludselig oversprøjtede os med oceaner af vand fra deres snabler. Det er klart den sjoveste juleaften jeg har haft i mit liv. Læs resten

Julebadet – Theodor protesterer

Så mødte vi julemanden

Julemaend i Kerala

Julemaend i Kerala

Glædelig jul.

Vi er i Kulily som er en lille turistflække i Keralas Kardemommebjerge – det hedder de. Vi har udsigt over junglen og burde se vildsvin, hjorte og fugle og den slags.

Og saa har vi fundet en cafe der faktisk laver spiselige pizzaer og pastaretter, saa her har vi bestilt bord til juleaften. Det kan naturligvis ikke kompencere for tabet af kalkun, brune og hvide kartofler, rødkål, surt, sovs, mandler, risalamande osv osv som vi bare savler lige nu. Men så prøver vi at komme igennem på anden vis. Jeg har naturligvis forsoegt at bestille en julekalkun men forgaeves. Saa godt som alle restauranterne er vegetariske – hvilken skaebne juleaften!

Vi har vin. Godt nok hjemmelavet af druer og palme-et eller andet. Og vi har ikke smagt den endnu. Men den er næsten rød og en gave var det i hvert fald.

Og så mødte vi julemanden i gaar. Og vi fik ham paa video. Nyd den lidt moerke film og vaer forvisset om at vi taenker paa alle vores venner og familie i Danmark. I dag savner vi jer lidt og ungerne nok lidt mere end det.

Vi ses dog snart.

Kaerlige julehilsner fra

Daniel, Christina, Julian, Rebecca og Theodor.

Indisk trafik – hold på hat og briller

Soendagstrafik lige efter kirketid. Vejarbejderne er aabenbart hinduister.

Soendagstrafik lige efter kirketid. Vejarbejderne er aabenbart hinduister.

209 dyt på 50 minutter. Det er det antal gange vores chauffør i vores hvide indiske Ambassor-car dytter på turen fra dagens strandtur og tilbage til Cochin. Julian og Daniel har sat sig for at tælle, hvor mange gange der bliver dyttet, efter at vi stadig efter tre uger ikke fatter en meter af, hvorfor trafikanterne dytter hvert femte sekund. Læs resten

Videre fra Goa

Saa er vi paa vej ind i Idien. Hampi er foerste stop og det er i sandhed en anden oplevelse end Goa. En meget hellig by tilsyneladende, fyldt med pilgrimme fra hele landet, der i morges vaekkede mig klokken 6 paa vej ned for at bade i floden, der loeber lige neden for vores guesthouse.

Folk er saa troende, at en kvinde i gaar aftes loeb hen mod bagenden af en ko, der urinerede og med haenderne foldet i skaal, drak og vaskede sig i den hellige kos vand.

Paa billedet sidder vi i toget fra Madgao til Hospeet. Se flere billeder ude til hoejre.daniel-og-theo-laeser-avis-i-toget-fra-goa-til-hampi1

Vilde hunde, tyndskid og fransk gourmet

Min pc er paa vej til Mumbai. I gaar gav jeg den til en ung computerekspert, der holder til i et lille skur lige uden for byen Mandrem, hvor vi bor taet paa stranden. Naar han ikke deler visitkort ud med titlen Universal Computing tilbyder han taxakeorsel til snart sagt hvor som helst. Han er faktisk leveringsdygtig i de vildeste tjenesteydelser. Og fordi jeg faktisk har afskrevet min lille pc allerede spurgte jeg ham, om der var noget, han kunne goere for at hjaelpe mig. Læs resten

Ankommet

27 timer tog det os at komme fra Kastrup til Goa. En let mørk fyr stod og ventede med et skilt uden foran den lille trope-lufthavn. Christina Bhakti Kutir stod der og vi vidste at så var der kun halvanden times kørsel til Panonem i det aller sydligste Goa.

Men Christina var i færd med at hjælpe en fyr, der inde i lufthavnen pludselig faldt om i et voldsomt epileptisk anfald. Læs resten

Lægepakke til Indien

Har lige været nede og købe mig fattig på apoteket og har nu mulighed for at kurere en mellemstor indisk landsby skulle det blive aktuelt. Vi er fem og der i blandt to mindre børn og da det er første besøg i Indien har jeg måske helgarderet en anelse.

Men her er listen som måske kan være til inspiration for andre.

Anvisningerne er lavet sammen med en læge, men tjek altid med egen læge og følg vejledningerne på produktet. Stol med andre ord ikke på mine notater. Jeg har blot noteret det ned her så jeg har det et sted da jeg af pladshensyn nok ompakker en del af medicinen. Læs resten